Historien om et besøg hos en billig tandlæge i udlandet.

 

tandlæger

Gode råd ved valg af tandlæge.

 

  • Hvordan bliver du modtaget i venteværelset? Er der smil på læben, er der sandsynligvis "overskud" til at lave ordentligt arbejde.
  • Hvordan ser lokalerne ud? Man kan sagtens lave tænder på et felthospital, men det minder ikke så meget om "5 minutter i pensionstid", hvis der er pænt og nymalet!
  • Spørg tandlægen hvad den langsigtede plan for dine tænder er. Det, vi kalder for progressionshastigheden - altså hvor hurtigt bliver mine tandsygdomme værre - skal bedømmes, og det gør man ikke på et enkelt besøg. Naturen har sit eget tempo, og det er svært at bedømme OG ændre på en gang.
  • Spørg tandlægen hvilken legering guld og hvilken porcelæn han foretrækker til sine porcelænskroner.

 


 

Legeringer og porcelænstyper

Et minimumskrav er, at den brugte guldlegering er mundbestandig, ellers "ruster" den, og det er vel næppe en rar tanke

Men hvad er så mundbestandig - hvor mange karat guld skal den være - og hvad med resten af metallerne i legeringen?

Her er tandlæger meget uenige, og hvis man spørger de danske dentallaboratorier, kommer der endnu flere svar på spørgsmålet

Nogle mener 40% guld (ca. 10 karat) er "nok", andre peger på minimum 50% guld (12 karat) som grænsen.

Jeg har valgt den lette vej - jeg bruger en af de bedste (og dyreste) legeringer på markedet, således undgår jeg diskussionen, om man kunne have brugt noget bedre, og jeg syntes ærligt talt, det er et fjollet sted at spare penge.

Jeg føler mig overbevist om, at mine kunder hellere vil betale de få ekstra hundrede kroner for at føle sig sikre på, at tingene er i orden.

Porcelænstyper er en hel videnskab. Alt efter hvor tæt pakket krystallerne i porcelænen er, ændrer hårdheden sig, men også her er der delte meninger, idet farven, gløden og gennemskinligheden af porcelænet er af stor betydning for udseendet af den færdige krone.

Generelt skal man vælge en porcelænstype med en hårdhed, der ligger tæt på den naturlige tands hårdhed, idet man så undgår "for meget" slid på den tand, den nye porcelænstand tygger på.

Igen har jeg valgt den lette vej, jeg bruger et dentallaboratorium i København. Jeg kan således besøge dem og tale om detaljer i forbindelse med valg af guldlegering og porcelænstype. På den måde kontrollerer vi hinanden, og vi forsøger hele tiden at optimere de små detaljer i fremstillingen af kronerne.